Da vaniljeproduktion er en tidskrævende, men ellers meget simpel proces, har selv de fattigste bønder muligheden for at skabe en økonomisk gevinst. Dette skyldes, at de kan levere helt ned til et par kilo vanilje og stadig opnå stor økonomisk gevinst. Derfor bidrager vaniljen som en af de vigtigste råvarer til økonomisk vækst i lokalområderne på Madagaskar. Men muligheder og udfordringer går som oftest hånd i hånd, og vaniljens høje kurs skaber absolut udfordringer. Produktion af vanilje kræver derfor tætte samarbejdspartnere, tillid og en transparent supply chain.
Hos Wiik & Co. går vi op i at efterleve vores sociale ansvar – både i forhold til de lokale ansatte, vores produktionsområder og til naturen. Derfor besøger vi jævnligt vores producenter for at sikre os, at de arbejder under ordentlige forhold samt leverer den bedste kvalitet. Vi tager jer med på vores sidste besøg på Madagaskar, hvor vores vanilje produceres og bearbejdes.