
Hvad er aquafaba?
Aquafaba er væsken fra kogte kikærter og kan bruges som et plantebaseret alternativ til æg – særligt æggehvider.
Når aquafabapulver blandes med vand, får det mange af de samme funktionelle egenskaber som æggehvide. Det kan bl.a. bruges til marengs, mousse, macarons, kager, desserter og mayonnaise.
Nem at bruge:
10 g aquafabapulver + 150 ml vand = aquafaba klar til brug
Opskrift: Luftige aquafabamarengs

Ingredienser (ca. 30 stk.)
- 10 g aquafabapulver
- 150 ml vand
- 1 tsk. citronsaft eller eddike
- 150 g flormelis
- Evt. lidt vaniljesukker eller vaniljeekstrakt
Fremgangsmåde
- Bland 10 g aquafabapulver med 150 ml vand, og rør godt sammen med en ske. Tilsæt 1 tsk. citronsaft eller eddike, og pisk med elpisker eller røremaskine i 10-15 minutter, indtil skummet er hvidt, luftigt og meget stift.
- Tilsæt 150 g flormelis lidt ad gangen, mens der fortsat piskes.
- Pisk videre i 10-15 minutter, til marengsmassen er tyk, blank og helt stiv.
- Kom massen i en sprøjtepose, og sprøjt ca. 30 små marengstoppe ud på en bageplade med bagepapir.
- Bag ved 100 °C i ca. 1-1½ time. Sluk ovnen, og lad marengsene køle helt af i den lukkede ovn, så de bliver sprøde.