En verden af vanilje

Vaniljepriserne er steget voldsomt de seneste år, men hvad ligger egentlig bag det sorte krydderi? Vi tager jer med på en tur til Madagaskar, for at give et indblik i processen bag vanilje samt den betydning vaniljen har for lokalmiljøet.

Da vaniljeproduktion er en tidskrævende, men ellers meget simpel proces, har selv de fattigste bønder muligheden for at skabe en økonomisk gevinst. Dette skyldes, at de kan levere helt ned til et par kilo vanilje og stadig opnå stor økonomisk gevinst. Derfor bidrager vaniljen som en af de vigtigste råvarer til økonomisk vækst i lokalområderne på Madagaskar. Men muligheder og udfordringer går som oftest hånd i hånd, og vaniljens høje kurs skaber absolut udfordringer. Produktion af vanilje kræver derfor tætte samarbejdspartnere, tillid og en transparent supply chain.

Hos Wiik & Co. går vi op i at efterleve vores sociale ansvar – både i forhold til de lokale ansatte, vores produktionsområder og til naturen. Derfor besøger vi jævnligt vores producenter for at sikre os, at de arbejder under ordentlige forhold samt leverer den bedste kvalitet. Vi tager jer med på vores sidste besøg på Madagaskar, hvor vores vanilje produceres og bearbejdes.

Læs desuden vores vaniljekatalog, der både hjælper dig til at navigere i kvaliteter, oprindelser og smage, men også hjælper dig til at træffe det mest bæredygtige og socialt ansvarlige valg, når det kommer til vanilje.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *